Cold Hawaii

Find dig selv i bølgerne og mød nye mennesker

Socean arrangerer få surf retreats i Klitmøller i løbet af året. Du kan forvente udfordrende surfspots i Vesterhavet, afspændende yoga, sjove surskate sessions, smukke solnedgange, god hjemmelavet mad, rå natur og et magisk fællesskab.

Retreat datoer

Booking åben

Kommende retreats i Cold Hawaii

  • Sommersurf med Socean

    4 dage
    Fra 4.599 kr.

    Venteliste

  • Sensommer med Socean

    3 dage
    Fra 3.499 kr.

    2 pladser tilbage

Overblik

Surf Retreat i Cold Hawaii

Dette retreat er for dig, der ønsker at opleve det særlige surfmiljø omkring Cold Hawaii og måske prøve at surfe for første gang.

Du lærer at læse bølger, øver balancen på surfskate og strækker kroppen med yoga. Men du får også plads til at tænke de tanker, du sjældent har ro til at tænke i hverdagen, med vores Socean aktiviteter, som kan inspirere til personlig udvikling. Her er rum til bare at være til stede, mærke omgivelserne, tilstedeværelsen i surfingen og give slip på hverdagens bekymringer.

Klitmøller danner rammen for opholdet, hvor du kan lade oplevelsen udfolde sig i et roligt tempo. Du bor tæt på havet, i det hyggelige Noahs Ark Homestay, sammen med de øvrige deltagere i gruppen. Fælles madlavning, måltider og udvalgte samlingspunkter skaber mulighed for fællesskab og nærvær, på en måde der føles naturlig og uforpligtende. Her er plads til dig og dine behov.

  • By

    Klitmøller

  • Tid

    Forår, Sommer

  • Gruppestørrelse

    12 deltagere

  • Pris

    Fra 3.499 kr.

Highlights

Surf Retreat i Cold Hawaii

På dette Socean Retreat kan du se frem til alt dette - plus alt det løse, magiske og uforudsigelige, der opstår undervejs og gør hvert eneste retreat unikt!

Book en plads

Surfing for alle niveauer

Lær at surfe i Vesterhavet sammen med vores kyndige instruktører

Bo midt i Danmarks bedste surfmiljø

Vi bor i hjertet af Klitmøller, tæt på havet, hvor surfmiljøet er i top

Personlig udvikling á la Socean

Bliv klogere på hvad havet og surfsporten kan lære dig om accept, flow, tillid og værdier

Fællesskab, hygge og grin

Movienight, bålaften, solnedgangstur, madlavning og fællesspisning samler os om fællesskabet

Yoga, surfskate eller afslapning

Afspænd musklerne med en yogatime, afprøv surfskate eller slap af alene

Oplevelser i vild dansk natur

Tag med på gåture i det smukke klitlandskab eller på opdagelse i nærområdet

Program

Det kan du opleve

Programmet kan variere alt efter vind og vejr fra gang til gang, men som udgangspunkt planlægger vi altid disse aktiviteter.

  • Velkomstmiddag

    Ankomst aften

    Dit retreat starter efter uformel velkomst med en hyggelig fælles middag for alle deltagere. Mie giver en generel introduktion til retreatet, imens du kan spise og lære de øvrige deltagere at kende.

  • Naturoplevelser

    Eftermiddag

    Tag med på gåture i det smukke klitlandskab, ved havet eller på opdagelse i nærområdet - og lær samtidig om effekten af "Blue Mind" og mindfulness.

  • Surf sessions

    Efter vejrforhold

    Lær at surfe i Vesterhavet sammen med vores kyndige instruktører. Uanset om du er total nybegynder eller har erfaring med surfing, møder vi dig hvor du er.

  • Yoga

    Morgen eller aften

    Fordyb dig i roen og afspænd musklerne med en yogatime, der bliver tilpasset efter dit behov og de ømme surfermuskler!

  • Socean aktivitet

    Formiddag eller eftermiddag

    Bliv klogere på hvad havet og surf kan lære dig om accept, flow, tillid og værdier, når Mie deler sin spændende viden og erfaring omkring forbindelsen mellem krop, sind, surfing og natur.

  • Surfskate

    Efter vejrforhold

    Lær og leg med surfteknikken direkte på asfalten på et surfskate, der efterligner surfboardets bevægelser.

  • Se lokalområdet

    Fritid

    Imellem alle aktiviter har vi indlagt tid til fri afbenyttelse. Du kan bruge fritiden på at udforske lokalområdet, besøge lokale caféer eller give din krop noget velfortjent afslapning på dit værelse eller ude i haven.

  • Jeg har haft den skønneste weekend, og kom hjem med varme og overskud i krop og sind (…) Det var magisk at opleve med mennesker man ikke kender. Jeg vil anbefale dit koncept til alle jeg kender any day! Fordi du er et varmt, nærværende og lyttende menneske. Tak for dig og fordi du giver os muligheden for at forstå os selv og naturen igennem nye indsigter og nye fællesskaber. Jeg vil klart komme igen!

    Emilie StougårdSurf Retreat i Cold Hawaii
  • Sådan et skønt retreat i de dejligste omgivelser ved Klitmøller. Surfinstruktørerne var meget kompetente og tålmodige, hvilket gjorde det nemt for både begyndere og mere erfarne surfere at nyde og udvikle deres færdigheder på vandet. Kombinationen af surfing og personlig udvikling var en åbenbaring for mig. Det gav virkelig god mening og har bare gjort mig endnu mere vild med surfverdenen og alt hvad den indebærer. Jeg vil uden tvivl anbefale dette surf retreat til alle, der ønsker at forbedre deres surf færdigheder, samtidig med at de arbejder på deres personlige udvikling. 100% anbefaling herfra!

    Alberte H. LarsenSurf Retreat i Cold Hawaii
  • Fantastisk koncept og retreat i Klitmøller. Kompetente surf-instruktører, gode faciliteter og Mies evne til at skabe rum for refleksion gjorde det til en oplevelse jeg vil anbefale til alle!

    Thea K. TukjærSurf Retreat i Cold Hawaii
  • En oplevelse jeg ikke vil være foruden. Og jeg vil helt sikkert genbesøge Mie og hendes fantastiske koncept på endnu et Socean Retreat når det passer ind i kalenderen. Under dette maj retreat er jeg blevet klogere på mig selv og et værdikompas rigere, som giver så meget mening for mig at det nu er kommet i glas og ramme. Så hvis du ønsker at blive klogere på dig selv, møde det dejlige Vesterhav, lære at surfe samt opleve fællesskabsfølelsen med de andre deltagere - så skal du tage afsted på Socean Retreat med åbent sind og suge til dig.

    Pernille K. PedersenSurf Retreat i Cold Hawaii

Inkluderet på Surf Retreat i Cold Hawaii

  • 4 overnatninger i Noahs Ark Homestay (twin room)

  • 3 nærende, sunde og varierede måltider hver dag

  • Surf undervisning for begyndere og øvede

  • Leje af surfboard, våddragt m.m.

  • Daglige guidede yoga sessions

  • Transport til alle surfspots

  • Lån af et surfskate og sikkerhedsudstyr

  • Din egen Socean Workbook

  • Socean mulepose/goodiebag med gaver fra vores sponsorer

  • Fri adgang til kaffe, te, vand og frugt

  • Ikke inkluderet

    Transporten til Klitmøller er ikke inkluderet i prisen. Mie inviterer inden retreatet alle deltagerer i en Messenger-gruppe, hvor I kan aftale samkørsel indbyrdes og fordele kørselsudgifter.

  • Indkvartering

    Vi bor i hjertet af Cold Hawaii

    Vi bor i det skønne surferhuse Noah’s Ark Homestay, beliggende i Klitmøller, blot 100 meter fra havet. Huset har en stor lounge/spisestue, et rummeligt køkken, en hyggelig udestue og tilhørende stor have.

    • 3 x twin rooms, 3 x dobbeltværelser
    • Super hyggelig atmosfære
    • Stor have med udendørsbruser

    De gode vind- og strømforhold ved havet har givet området tilnavnet Cold Hawaii, og byen får år efter år besøg af surfere fra hele verden. Klitmøller er omkredset af Nationalpark Thy og fantastisk, rå natur.

    "Blue mind handler både om at nyde alle de positive effekter ved at være ved havet, og om at give tilbage til naturen for at hjælpe med at bevare den"

    Mie BergmannStifter af Socean
    Surfing

    Oplev glæden ved at surfe

    Socean afholder surf retreats i Cold Hawaii om sommeren, hvor vandet er mildere, og bølgerne derfor er perfekte til både begyndere og erfarne surfere.

    Vores dygtige instruktører møder dig der hvor du er, og du får mulighed for at arbejde med dine egne udfordringer, overvinde din frygt eller forfine din teknik. Det vigtigste for os er, at alle har en sjov oplevelse og føler sig trygge i havet.

    Surfing giver en god core- og balancetræning, og styrker samtidig musklerne i ben, arme og ryg. Derudover kræver surfing præcision og god koordination mellem kroppen og surfboardet.

  • Flow - tilstanden hvor tid forsvinder

    Flow er den tilstand, hvor tiden forsvinder og tanker og autopilot falder væk. Surfing er en af de mest direkte veje derhen: ingen bølge er ens, og kroppen tvinges til at være fuldt tilstede.

  • Personlig udvikling

    Find flow, accept og værdier

    Som deltager på Socean Retreat, får du viden om og øvelser til at gøre dig klogere på, hvad havet og surfsporten kan lære dig om accept, flow, tillid og værdier. Du lærer desuden om alle de positive effekter ved at være i og ved havet, med udgangspunkt i Blue Mind videnskaben. Du vil opleve en rød tråd gennem vores surf sessioner, øvelser i personlig udvikling og yoga.

  • Blue Mind - videnskaben bag effekten ved havet

    Videnskaben peger på, at nærhed til vand sænker stress og bringer hjernen i en meditativ tilstand. Marinebiologen Wallace J. Nichols kaldte det "Blue Mind".

  • Surfing forstærker effekten

    Hvor havet i sig selv virker beroligende, kræver surfing samtidig fuld tilstedeværelse - du kan ikke tænke på mails, deadlines eller bekymringer, mens du læser den næste bølge eller laver en popup.

  • Prisen inkluderer overnatning, morgenmad, frokost og aftensmad hver dag, surfudstyr (board og våddragter), instruktør og alle planlagte aktiviteter. Transport til surfspots og andre steder under hele retreatet er inkluderet.

    Nej — vores retreats er åbne for alle niveauer fra absolut begynder til øvet surfer. Vi tilpasser undervisningen til den enkelte deltager og gruppens niveau.

    Vi holder bevidst små grupper for at sikre en tæt og personlig oplevelse. Et typisk retreat har mellem 10 og 12 deltagere.

    Vejret er en del af oplevelsen — særligt i Cold Hawaii. Vi surfer i de fleste vejrforhold, men sikkerhed kommer altid først. Hvis forholdene ikke er forsvarlige, tilbyder vi alternative aktiviteter som yoga, surfskate eller en udflugt.

    Ja, det gør de fleste. Et af formålene med retreatet er netop at møde ligesindede mennesker, og vi oplever at der hurtigt opstår et stærkt fællesskab i gruppen.

    Vi anbefaler at medbringe badetøj, solcreme, vandtæt jakke og personlige toiletsager. En komplet pakkeliste sender vi ud ved tilmelding.

    Ved afbestilling mere end 60 dage før retreatstart refunderes det fulde beløb minus et administrationsgebyr. Mellem 30-60 dage refunderes 50%. Under 30 dage refunderes der ikke, men du er velkommen til at overdrage din plads til en anden.

    Vores retreats er for voksne på 18 år og derover.

    Klitmøller giver den rå nordiske surf-oplevelse med Cold Hawaiis bølger og natur. Marokko byder på varmere vand, mere sol og en anderledes kulturel oplevelse — begge steder er fantastiske, men appellerer til lidt forskellig stemning og årstid.

    Aktiviterne omkring personlig udvikling tager udgangspunkt i surfingens filosofi — at lære at navigere usikkerhed, finde flow og håndtere modgang. Vi arbejder med mentale redskaber fra surfverdenen og oversætter dem til hverdagslivet. Det er praksisnært, ikke teoretisk.

    Ja, du bestemmer selv dit niveau af deltagelse. Programmet er en invitation, ikke en forpligtelse. Nogle dage har du måske mere brug for at sidde med en kop kaffe og se på havet — det er også en del af oplevelsen.